Området
Mulighederne for mange spændende udflugter og ture fra Meze er utallige. Området er selvfølgelig spændende grundet den tætte beliggende på Bassin de Thau og Middelhavet, men baglandet byder bestemt også på masser af seværdigheder.
Området er et typisk vinområde, med masser af hyggelig vinmarker, floder, kløfter og masser af seværdigheder:
Carcassonne er en af verdens mest mærkværdige byer, som byder på Frankrigs største seværdighed- et kæmpemæssigt bevaret befæstningsanlæg fra middelalderen.
Pont du Gard, en anden af Langedoc's serværdigheder, den gamle romerske akvædukt, er meget betagende og bør selvfølgelig være med i prioritering af de mange udflugtsmål du bør se. Af andre muligheder kan nævnes Le Fort De Brescou. Fortet blev bygget i 1586 og er beliggende lige ud for Cap D`Agde.
Mulighederne er utallige, og af andre muligheder kan vi foreslå:
Nimes 50 km, Agde 25 km, Montpellier 30 km,
Avignon 140 km, Sete 20 km,
Cevennerne 40 km med utallige gode vandreture.
Som tidligere omtalt er provinsen Languedoc-Roussilion virkelig blevet et vinområde som er meget eftertragtet. Vinen er af mange blevet betragtet som:
Best buy vin, og dette ikke uden grund. Køb den hos den lokale vinbonde - enten i flaske eller i beholder.
Alle steder i området er der et væld
af hyggelige cafeer og restauranter. Her er
der mulighed for det mere simple men gode
franske landkøkken, eller det dyre
franske, med alle stjernerne. Vælg selv.
Området har nogle af Europa's bedste
golfbaner.
Vi er kommet i området gennem mange år, haft mange gode oplevelser og vi kan kun sige: Velkommen til en god ferie.
|